FANDOM


Gram

Erik Skallagrimson fortælder om Gram:

Da Mændene sade ved Baalene om Kvælden, kom en Mand, som ingen kjendte, gaaende ind i Hallen; han var klædt saaledes, at han havde en spættet Kappe over sig, havde bare Fødder, men Linnedbroge knyttet om Benene; han var meget høj, en aldrende Mand, og han havde kun ét Øje; i Haanden havde han et Sværd og paa Hovedet en sid Hat. Han gik hen til Træet, drog Sværdet og stak det ind i Stammen, saa at det gik i til Hjaltet. Ingen kunde faa et Ord frem og hilse denne Mand; da tager han til Orde og siger: »Hvo som drager dette Sværd ud af Stammen, ham være det skjænket som Gave fra mig, og det skal han sande, at aldrig bar han bedre Sværd i sin Haand«. Dermed gaar den gamle Mand ud af Hallen, og ingen véd, hvem han er, eller hvorhen han gaar. Alle staa nu op, og dem alle tykkes det at være den største Lykke, at blive Ejer af det Sværd; først gik de gjæveste Mænd frem og saa de andre, den ene efter den anden, men ingen af dem faar det, thi det rokkes ikke af Stedet, naar de tage i det. Saa kom Sigmund, Kong Vølsungs Søn, tog ved Sværdet og trak det ud af Stammen, som om det sad løst for ham. Alle tyktes dette Vaaben saa godt, at ingen syntes han havde sét saa godt et Sværd, og Siggejr bød ham for det dets Vægt tredobbelt i Guld, men Sigmund sagde: »Du havde kunnet tage dette Sværd lige saa godt som jeg der, hvor det stod, om det tilkom dig at bære det; men nu, da det er i min Haand, faar du det aldrig, om du saa byder alt det Guld, du ejer, derfor«. Kong Siggejr blev vred over disse Ord og tyktes, han havde faaet et haanligt Svar, men eftersom han var en underfundig Mand, lod han, som han ikke brød sig derom; men denne samme Kvæld udtænkte han den Løn for dette, som han siden gav.

Erik Skallagrimsonfortælder om Sigurt Fafnerbane

Siden myrdede Fafner sin fader og delte ikke skatten med mig. Nu ligger han i en slanges skikkelse og ruger over guldet, men jeg, som havde mistet mine fædrene arv, drog til kong Hjalprek og blev hans smed. Da Sigurd havde hørt Regins fortælling, bad han ham smede sig et sværd, som egnede sig for storværker. Regin smedede sværdet, og da det var færdigt, ville 
Sigurd prøve det. Han hug det i ambolten, og det brast. Han bad Regin gøre sig et nyt, men med det gik det som med det første. Nu gik Sigurd til sin moder og fik af hende de to stykker af sværdet Gram, det som Sigmund havde fået af Odin og siden brudt mod Odins spydstage. Af dem smedede Regin det tredje sværd, og da han drog det af essen, lyste æggene som ild. Med det kløvede Sigurd ambolten, og bagefter holdt han det ned i åen med æggen mod strømmen, og 
den tot uld, som han lod drive mod sværdet, blev skåret midt over. Han lovede nu Regin at dræbe Fafner, så snart han havde hævnet sin fader.'