Tyr, den sidste Vølvsunge.[]
Tidligere kendt som Sigrikr, men skiftede navn til Tyr som en del af en aftale han har indgået med en magtfuld ånd kendt som Minotaur. I den forbindelse ofrede Tyr også sin ene arm.
En anden del af aftalen med Minotaur betyder at Tyr har lært hvordan han trækker på åndelige kræfter i kamp. De åndelige kræfter er noget Tyr har til fælles med varulve og han tilbringer derfor mere tid sammen med den varulv stamme som Kryb tilhører, end resten af Odins Ulve gør.
Skidblandner[]
Før han blev en del af Odins Ulve drog han på vik I sin Drakkar. Under den første tur til Norge, I søgen efter Nimrod, blev hans Drakkar sunket. Det gjorde dog ikke så meget, da Skidblandner kom sejlene af sig selv og viste sig at være arvegods.
Gram[]
I følge historierne smedede Odin to sværd: ”one for man, one for beast”.
På Island blev Tyr opsøgt af nogle varravne. Lederen, Voci, fortalte at han var sendt af Gretha, af varulv stammen Tyrs Hånd, for overdrage et sværd til ham. Han fortæller yderligere at Tyr er Olav Skallesmækkers nevø og arving. Olav Skallesmækker er faldet, I kampen mod to kæmpe slanger, I England. Ud over sværdet er der også et skib og en krone som Tyr skulle arve, men disse er forsvundet. Voci fortæller at Tyr er af en gammel Get of Fenris slægt kaldet Vølvsungerne.
I træet I Upsala sad endnu et sværd. Mange havde forsøgt at trække sværdet ud af stammen uden held. Tyr trak sværdet ud af stammen, uden problemer, og det var dermed tydeligt at han var Odins udvalgte til at bære sværdet. Tyr havde nu to sværd og én arm. Regin smed, en gammel Brujah, tilbød at smede Tyrs sværd sammen, for den ubetydelige pris at slå hans ulydige child, Solveig, ihjel. Tyr afslog tilbudet og heldigvis tilbød Fafner at smede de to sværd sammen, så Tyr nu kan bære Gram Fafnersbane.
Vølvens sidste ord til sin broder:[]
”Tyr, barn af den sidste Vølves unge, dit slægts Arv er farvet af mod, og dit sværd skal tale mine ord. Du har hentet din stamme og bundet dit bånd. Rejse dig min søn. Kræv din ret og led de som danse med fjendes pelse i kamp. Støt Kongen over konger. For igennem hans magt ligger Mine ord og igennem mine ord ligger dine handlinger. Lad dit navn runge og lad mine ord genlyde, som den torden der hærger de byer,som du ligger øde. Farv syden rød af flammer! Da du er Ulven der spiste solen ...og dit hyl var kulden, der startede fimbulvinteren og slap Surts ild jætter løs. Du vil svinge Gram! Du min søn vil slutte Ragnarok... Her vil du på bunkerne af mine fjender, skue ud over slagmarken og velkomme den nye begyndelse.”